Hej med jer!
Vi håber, det er gået godt, I har haft det sjovt, samt at det ikke har været for svært at lave en dans til til de to første bogstaver i BESS konceptet.
Nu får i en sidste opgave. Den kan godt blive rigtig udfordrende. I skal nemlig lave endnu en dans til samme musik. Denne gang skal dansen indeholde alle fire bogstaver i BESS konceptet.
Vi håber I får det rigtig sjovt med vores sidste opgave og glæder os til at se det endelige resultat.
Rigtig god fornøjelse!

Mvh Rintharet, Rikke, Oline, Julie og Thomas.

Hej med jer! :-) 
Vi håber, det er gået godt med at lave en dans til vores stump musik udfra det første bogstav i BESS konceptet.
Nu bliver det lidt sværere. :-)
I skal nu til samme stump musik lave en dans, hvor både det første bogstav samt det næste i BESS konceptet skal indgå.
Vi glæder os til at se hvad i kommer frem til. ;-)
Rigtig god fornøjelse!

Mvh Rintharet, Rikke, Oline, Julie og Thomas

Spørgsmål til uddrag af Lars Olsens ”uddannelses for de mange”

1)  På Arden skole bygger børnene et tårn i et projektarbejde, prøv at argumentere for at projektet er et samskabelsesprojekt?

Projektarbejdet på Arden skole er et samskabelsesprojekt, i og med at de inddrager lærer fra erhvervsuddannelserne, folkeskolen og forældrene med forskellige faglige baggrunde. Dette gør at børnene får et indblik i flere forskellige faglige områder.

2)  Hvad er effekten af en mere begrebslig og abstrakt undervisning i folkeskolen?

Eleverne har hver deres kompetenceområder, som bliver brugt i undervisningen. Eleverne får vist hver deres stærke sider og kan på den måde bidrage til hinandens læring. Man tager hensyn til børnenes personlige læringsstile. Det giver børnene en form for anderkendelsen og  selvtillid, da almindelig tavleundervisning ikke er den mest optimale læringsform for alle. Ifølge Erik Siigsgaard er en god forudsætning for læring, LD – som er er læring gennem deltagelse. Lars Olsen siger, at fagligheden skal bredes ud og bringes ned på jorden. Det kan man overføre til Arden skoles undervisning, da de bruger de almindelige skolefag, så som matematik, og inddrager erhvervsfagene til at udarbejde projektet. Den praktiske ”øjenåbner” i folkeskolen kan være med til at åbne op for børnenes nysgerrighed for erhvervsuddannelserne, og på den måde bidrage til, at en større del af de unge kommer videre i uddannelsessystemet.

3)  Hvordan kan læringsforløb alternativt opbygges jf. Lars Olsen?

Lars Olsen stiller spørgsmålstegn ved, om denne form for læring møder opbakning i de større byer. I Lars’ artikel udtrykker afdelingsleder, Mikeal Lytken: ”Vi ligger i en del af Danmark hvor en del af forældrene ikke har en uddannelse, men også i vores område blive der færre ufaglærte job. Hvis 95% skal tages en ungdomsuddannelse, må vi synliggøre andet end de boglige uddannelser.” …..  ”Men byggeprojektet er også vigtigt i et dannelsesperspektiv, det skaber respekt mellem eleverne. De bogligt stærke, oplever at nogle af de andre kan noget andet. Og at alle får prøvet nogle nye sider af sig selv.”  Lars Olsen mener at de på Arden skole har en pointe, at hvis alle unge skal tage en ungdomsuddannelse, kræver det en anerledes undervisning i folkeskolen. Lars Olsen mener at hele uddannelsesverdenen skal have et tæt samarbejde mellem teori og praksis, da dette er en fordel for alle. Mennesker skal gøres kompetente, så de formår at besidde både praktiske og teoretiske vinkler af deres arbejde. Skolens formål er, at styrke fagligheden, så ikke kun de dygtigste, men alle skal gøre deres ypperste. Det kan gøres ved at lade teori og praksis gå hånd i hånd.

4)  Beskriv ”karriereforløbet”, der venter for de børn og unge som ikke profiterer at folkeskolen?

Ole Ervolder siger, at op til hver femte elev, forlader folkeskolen uden at kunne læse ordentligt og uden at kunne den basale regning og matematik. Når de 5% af de 95% går ud af folkeskolen, hverken har motivation eller er fagligt dygtige nok til at kunne tage en ungdomsuddannelse, risikere man at de ender i et ufaglært job. Det kan give en usikker fremtid, i og med at der bl.a. i Arden, bliver skåret ned på ufaglærte stillinger. I Danmark vil arbejdspladserne i dag, have at deres medarbejdere har en faglig uddannelsen, hvilket gør det svære for de ufaglærte at få job, hvilket kan føre til arbejdsløshed.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  

5)  Hvilke tanker har Lars Olsens tekst bidraget til ift Jeres samskabelseseprojekt?

Vi har i vores projekt haft fokus på at teori og praksis, ligesom Lars Olsen har haft, i samskabelsen mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Vi har taget udgangspunkt i Labans BESS-koncept og sat det sammen med folkeskole reformens nye tiltag, mere bevægelse i hverdagen. Gennem samskabelsen er vi med til at højne velfærden i folkeskolen, i og med vi får sat fokus på bevægelse og sociale relationer.

LOOP MODELLEN 

Tema
Vi har i vores samskabelsesprojekt valgt at tage udgangspunkt i musik og bevægelse samt æstetiske udtryksformer. Vi vil lave et stykke stump musik som vores målgruppe, hvilket er en 2. klasse fra Randers Lilleskole, derefter skal kreere forskellige danse til.
Vi har valgt, at børnene skal være medskabere af dette projekt, ved at de får medbestemmelse i forhold til at kreere deres egen dans. Dette gør, at børnene bliver en vigtig del af det sociale fællesskab ved, at alle har mulighed for at bidrage med noget.
Overordnet for hele vores projekt tager vi udgangspunkt i den ungarske danseteoretiker Rudolf Von Labans BESS-konceptet.1 Dette koncept består af 4 kategorier: Body, Effort, Space og Shape. Konceptet vil i det efterfølgende afsnit blive uddybet.
Body: Den første kategori i BESS-konceptet er body. Her tager man udgangspunkt i de grundlæggende bevægelsesmønstre som at rulle, krybe, kravle, gå, løbe kaste, gribe og hoppe. Samt det at kunne bevæge og orientere sig i et rum. Her udover at kunne sætte bevægelser sammen.
Effort: Effort tager udgangspunkt i rum, tid, vægt og flow.
Rum: Her skal vi bevæge os direkte i mod et mål, vi kan også bevæge os plastisk og bølgende. Tid: Her kan vi bevæge os hurtigt, langsomt, listende og pludseligt. Det gælder herunder at kende sin krop, så man har mulighed for at bevæge den i forskellige tempoer.
Vægt: Her kan vi bevæge os let, kraftfuldt, nedadstræbende, opadstræbende.
Flow: Frit flow, bevægelser som er flydende og svære at stoppe, ved bundet flow stoppes bevægelsen eller holder pause.
Space: Her tager man udgangspunkt i rummet, hvor man kan bevæge sig i det generelle rum, det vil sige det rum vi fysisk er i, og det personlige rum, det rum som afgrænser bevægeren.

Indenfor det personlige og generelle rum kan man bevæge sig i: det laveste niveau, det mellemste, og det højeste.
Man kan endvidere bevæge sig i tre planer: det horisontale, det vertikale, og det sagittale.
Shape: Her tager man udgangspunkt i kroppens form. Kroppen kan være lang, smal, lille, stor, rund, bred osv. Her arbejdes også med relationen til f.eks. rekvisitter og relationen til andre mennesker. I relationen kan man forme hinanden, man kan arbejde over hinanden, man kan arbejde under hinanden, man kan arbejde på og med hinanden.
Formålet med vores projekt er bl.a. at give et alternativt forslag til hvordan lærerne og skolepædagogerne, kan lave aktive aktiviteter for eleverne der ifølge den nye skolereform, skal være i bevægelse i gennemsnit 45 minutter om dagen.2 Udover 45 minutters bevægelse om dagen, kan vi formode, at vores aktiviteter kan være med til at skabe trivsel for børnene.

Den gode trivsel kan ifølge professor Bente Jensen, komme til udtryk ved at børnene har det godt med sig selv.3 Trivsel skal forstås som en følelse af, at man har en tro på sig selv, samt en evne til at gøre det man gerne vil i ens liv. Det skal også forstås som, at man har en god tilværelse både på det personlige og sociale plan.4
Udover at vores aktiviteter kan formodes at skabe trivsel for børnene, kan vi også formode, at aktiviteterne er sygdomsforebyggende, da de på sigt kan være med til at mindske risikoen for udvikling af livstruende sygdomme såsom fedme og diabetes 2.

Rammeloop:
I vores samskabelse med 2. klassen fra Lilleskolen vil der være fokus på at skabe gode betingelser for deltagelse, pligter, fantasi og medansvar med udgangspunkt i folkeskoleloven §1 stk. 2 og 3: ”Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”

”Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”5

Udover folkeskoleloven vil vi, have fokus på FN ́s børnekonvention der bl.a. giver børnene ret til medbestemmelse i form af ytringsfrihed, indflydelse og deltagelse.6 Vi som studerende bliver dog nød til, at følge reglerne for forvaltningsloven og persondataloven der kræver, at vi søger en samtykkeerklæring fra børnenes forældre, da de børn vi skal lave samskabelse med ikke er myndige.
Vi har til dette projekt fastsat nogle rammer for, hvordan det vil blive nemmere at håndtere, samt for at vi kan talpasse os samfundets rammer for undervisning.

Vores rammer for projektet er, at hver gang vi laver et indlæg i vores blog, så får børnene til opgave at kreere en dans til vores stump musik ud fra BESS konceptet. Første gang vil de få tildelt et bogstav, anden gang to bogstaver og tredje gang alle fire bogstaver. De skal for hver gang indordne sig under vores rammer for det enkelte bogstav. Vi har på forhånd udarbejdet fire forskellig præsentationsvideoer, hvor vi viser hvad hvert bogstav i BESS konceptet indebærer.

Teknikloop:
Til udarbejdelsen af vores projekt har vi valgt at anvende produkter fra Apple. Disse produkter skal anvendes til at optage lyd, filme og sammensætte vores video. Vi vil gøre brug af iPad, iPhone og Macbook hvor applikationen (appen) ”iMovie” vil blive anvendt til en sammensætningen af vores færdige produkter. Derudover vil vi anvende en funktionel app ved navn ”Toontastic”. Denne app kan anvendes til at arbejde med børns udtryk og digitale dannelse gennem multimediefortællinger, hvor brugeren kan samle og modellere egne tegn i form af skrift, lyd, levende og stillbilleder. Vi anvender Toontastic til at lave en præsentationsvideo om os selv, så vi kan formidle vores projekt til børnene i børnehøjde. Børnene skal derefter sende en præsentationsvideo tilbage til os, hvor de bruger den samme app til at fortælle kort om dem selv. Ved projektets afslutning vil vi bestræbe os på, at lave et interview med børnene over Skype. Dette interview skal fremgå som en evaluering samt afslutning på projektet.

Ved at vi anvender billede, lyd, video og Toontatic appen ender vi med et multimodal udtryk.
Zonen for nærmeste udvikling forklares af den russiske psykolog Lev Vygotskij. Her ser man på skelnet mellem barnets faktiske udviklingsniveau og potentielle udviklingsniveau. I forhold til barnets faktiske udviklingsniveau refererer det, til en udvikling der allerede har fundet sted, hvor potentiel udviklingsniveau refererer til, en udvikling som er påbegyndt7. Det faktiske udviklingsniveau er bestemt med selvstændig problemløsning, hvor den potentielle udvikling er bestemt ved problemløsning under voksen vejledning eller i samarbejde med mere kompetente jævnaldrende. Dette vil betyde, at den app samt de Apple produkter vi anvender i vores projekt, skal kunne afspejles i børnenes viden om brugen af apps og programmer, for at de kan administrer at optage, sende og modtage. Det er ingen garanti, at alle børnene i klassen har med Apple produkter at gøre til dagligt. Vi formoder dog, at der er nogle af børnene, der har et produkt eller har anvendt et. Hvis der skulle være børn, der ikke har anvendt et Apple produkt før, ville de børn der har et kendskab have mulighed for at lære disse færdigheder fra sig.

Til vores samskabelse er vi bevidste om børnenes alder. Vi skal derfor sørge for, at de opgaver vi sender til dem hverken er for svære eller lette. Derudover er det vigtigt, at de fanger børnenes interesse. Vi har derfor valgt, at tage udgangspunkt i den ungarske psykologiprofessor Mihaly Csikszentmihalayi, som beretter om, at det er vigtigt man er bevidst om hvilken målgruppe aktiviteten er henvendt til, for at undgå at den bliver for svær eller kedelig. Mihaly Csikszentmihalayi har skabt teorien FLOW, som kan anvendes til at se på hvad der kan fastholde en person i en aktivitet. Teorien skal forstås som en tilstand, der kan være med til at medføre læring og trivsel. Det gælder om, at gøre aktiviteten værdifuld i sig selv. På den måde vil personen glemme tid og sted, da det kan være en indikator for at man har det sjovt.8

Æstetisk og kreativt loop
Vi har i vores projekt valgt at have fokus på dans og musik som æstetiske udtryksformer. Børnene får vores stump musik at hører og skal derefter selv formidle og kreere en dans, som de ved hjælp af musikken skal udtrykke. Gennem musik og dans giver børnene os et indblik i, hvordan de fortolker, den stump musik vi har kreeret. Derudover viser de os, hvad vores musik sanseligt gør ved dem. Æstetisk defineres som en sanselig symbolsk form, der danner en fortolkning, af dem vi er, om verdenen og som kan kommunikere fra og til om følelser. Det at vi beskæftiger os aktivt med æstetiske udtryk, kan man kalde for æstetisk virksomhed. 9 Gennem den æstetiske virksomhed kommunikere vi vores følelser på en sanselig måde, og giver vores omverden et indtryk af det vi har behov for at formidle videre. På den måde giver vi børnene mulighed for at udtrykke deres eget personlige fortolkning af vores stump musik.

I vores projekt er det iPaden, som medie der er i stor fokus. Børn nu til dags bliver mere og mere bevidste om den teknologiske verden, i og med at den træder mere i kraft. Vi har derfor valgt, at anvende iPaden som redskab. Det er også meningen, at børnene så vidt muligt anvender en Ipad til at optage videoer af deres fortolkninger af vores stump musik. Dette vil betyde, at vi inddrager mediet aktivt i samskabelsesprojekt.
Som tidligere nævnt vil vi bestræbe os på, at anvende Skype til vores evaluering af projektet. Med Skype har man mulighed for, at kunne kommunikere med omverdenen både nationalt og internationalt. Det smarte ved at anvende Skype er, at vi kan se børnene og de kan se os, imens vi kommunikere over computeren.

Vores blog skal være mellem aktør i kommunikationen med den klasse vi skal have til projektet. Det stump musik vi laver, samt vores præsentations videoer af BESS konceptet vil blive delt på bloggen, så både vores medstuderende og børnene har mulighed for at gå ind og se det. Bloggen vil samtidig blive anvendt til formidling af vores refleksioner og konklusioner under vores samskabelse. Derudover vil børnenes pædagog blive medadministrator på vores blog, så vedkommen også har mulighed for at lægge deres videoer op på bloggen.

Kultur loop
Vi er i dag på vej til et samfund, hvor der er større fokus på, at børn skal forbedre sig, opnå kompetencer og være klar til skolen. Vi lever i en globaliseret verden, hvor børnene møder medier og teknologi i hverdagen. Det er et krav at børnene har kompetencer eller kendskab til medierne for at blive en del af fællesskabet.
Det er vores intention at skabe en fælles forståelse og kultur igennem medierne. Vi vil prøve at vise en alternativ måde, hvorved man både på en spændende og lærerig måde kan anvende medierne og elektronikken på i hverdagen.

Vi vil med vores projekt skabe en kultur, hvor fælleskab, tryghed, medbestemmelse, fantasi, sundhed vil være i fokus. Derudover vil vores kultur bære præg af, at man kommunikerer ordentligt med hinanden samt at man overholder de deadlines der bliver aftalt.

Børnene skal være sammen om, at kreere samt filme dansene til vores stump musik. Dette er en proces, hvor de både kommer til at arbejde tæt, være afhængige af hinandens input samt tilstedeværelse. Med dette initiativ håber vi på, at vores projekt kan være med til at styrke fælleskabet blandt børnene i klassen.
Udover fælleskabet vil vi med vores projekt give børnene mulighed for leg, læring og udvikling. Derudover får de mulighed for at bruge deres fantasi og ”tænke ud af rammen.” Børnene skal blive enige om en koreografi, hvortil de lærer om demokrati og anerkendelse for hinanden. 

Præsentationsvideo 

Hej 2. Klasse på Randers Lille skole!

Her kommer der en lille præsentationsvideo af os i gruppe 3. 

Vi håber i har mulighed for at downloade appen, Toontastic, og sende en video til os, hvor i fortæller hvem i er :-) 

Hvis i ikke har mulighed for at bruge appen, vil vi gerne modtage en anden form for kreativ præsentation fra jer ;-)

Vi glæder os til at hører fra jer! 

Vh Thomas, Julie, Rikke, Rintharet og Oline

Så er vi i gang! :-) 

Hej med jer! 

Vi har lavet noget stump musik, som er musik der bliver lavet på alt muligt andet end almindelige musik instrumenter :-) 

Til vores stump musik har vi brugt metal dåser, flasker med ris, tomme flasker, spande og store træ pinde. 

I løbet af de næste uger, skal I lave noget dans der passer til vores stump musik. Vi lægger nogle videoer op på bloggen, som I skal bruge som retningslinjer til jeres dans. 

Vores projekt er lavet ud fra nogle bogstaver, som alle har en betydning i forhold til dansen. 

Den første video vi gerne vil have I laver til os, er ud fra det første bogstav; B. 

Herunder får I et eksempel på jeres første bogstav, som skal være inspiration. I skal bruge nogle af disse eksempler i jeres dans :-) 

Vi glæder os til at modtage jeres video :-)! 

Vh Thomas, Julie, Rikke, Rintharet og Oline 

Så er vi startet på vores samskabelsesprojekt. Vi har modtaget en video fra nogle af vores medstuderende, og vi har fået til opgave at redigere den.
Vi modtog en video af stump musik uden lyd, som vi derefter har sat lyd til.
Her er vores færdige produkt :-)